Cykelluffer: 3-i-1

Så fik jeg udviklet en prototype luffer, nogenlunde som min sygeplejerske og jeg udtænkte for et år siden. Lufferne fik hun idag, som var hendes sidste på HH, inden hun nu vil videre med sin karriere. Nu er jeg sikker på, at der vil være et par “varme hænder” i sundhedsvæsenet, sådan som man altid taler om. 

Udviklingen har rumsteret i mit hoved over lang tid, og materialerne fandt jeg i skabene:

1. Et klapvognsregnslag i rødt nylon
2. Et par uldne, fejlvaskede og derfor filtede strømper fra Gudrun Sjøden
3. Termoindtrækket i en sodavandsflaskekøler
4. Reststof fra hvidgrønne havehynder
5. Reststof fra en rødprikket sommernederdel
6. Et par malede træknapper fra 1940’erne
7. En stor rød hårelastik
8. Boghvedekerner, økologiske!

Mønstret var lidt på slump, og jeg måtte derfor også indsætte en ekstra kile i yderlufferne. De uldne indervanter fik en rigtig handsketommelfinger, tegnet efter et par skindhandsker. Yderlufferne har det blanke termomateriale under oversidens stof (også i tommelfingeren).

Ved håndleddet er der en åbning mellem inderforet og termo/regntæt stof. Heri kan lægges den prikkede pude, der er delt i fire felter og fyldt op med boghvedekerner. Denne pude kan varmes i mikroovnen, og varmen holdes inde af termomaterialet. En elastik  om håndleddet holder sammen på det hele. Den er fastsyet med en pynteknap.

Det har været sjovt, men også lidt bøvlet: jeg er ikke rigtigt oppe på dupperne hvad angår opgaveløsning – men nu er jeg kommet igang.