Grønne asparges og tarteletter

WP_20140510_19_53_08_Pro

Tarteletvugge

Der er grønne asparges i haven! Alle har lov til at være misundelige!         Man bukker sig ned, lader et par fingre køre nedefra og op, mens man prøver at knække den. Det er en dejlig sprød lyd, det giver – og mundvandet løber. Skær ikke grønne asparges af med en kniv, så får man let det træede med.

Efter nogen tid, hvor dagens høst nøje deles og gnaskes, får man lyst til afveksling. Forleden blev det til en særlig udgave af tarteletter.

 

OPSKRIFT

To plader frossen butterdej, der optøes og rulles lidt større

Pillet rygkød fra en kogt fransk økologisk kylling lægges på midten af dejpladerne

Grønne asparges placeret ovenpå

Et par skefulde økologisk Creme Fraishe 38 % midt på

Dejen foldes ind på langs og der lægges dobbelt ombuk for enderne.

Pensles med sammenpisket æg

Bages i varm ovn på 200 grader i 20-25 minutter.

 

Det tager tid med asparges. Man anlægger et bed med små planter i april – og så skal man bare vente i tre år! Men så kommer belønningen også dagligt fra slutningen af april til Sankt Hans. Dér stopper man og lader planten vokse op. Den er faktisk rigtig køn, især hvis man er uheldig at have fået hunplanter. De bærer smukke røde bær, men giver ikke så meget i foråret.

aspargesbille

Aspargesbille med kors på ryggen

Vi elsker vores krible-krablehave: “Mange hundrede arter kalder det deres hjem.”                   Men der er altså undtagelser, nemlig den smukke mønstrede aspargesbille, der ligesom liljebillen knuses, når den findes.

download

Den lakrøde liljebille

Reklamer

Kiksekage

kiksekageGaveide til manden der har alt. Eller til manden der ikke kan skrive en ønskeseddel.

Nu er vi jo 1950’erbørn, så kiksekage skal ikke være noget elegant eller sundt noget med smør og mørk kvalitetschokolade. Nej, en rigtig kiksekage indeholder palmin, basta.

Fødselsdagsgaven blev dog fremstillet med pasteuriserede æg, og jeg kom også til at bruge kvalitetskakao. Modtageren har ikke klaget, og han har endda spist det meste.

Da jeg var barn, fik vi kiksekage, når vi var i sommerhuset. Jeg syntes det var en smule vammelt, men vi havde jo heller ikke køleskab eller isskab. Det spændende var, at kagen ikke var bagt, dét gik jeg meget op i. Før jeg kom i skole elskede jeg at tegne madopskrifter, hvor ingredienserne blev tegnet en for en med plustegn imellem. Det var nok inspireret af Mor, der enkelte gange sendte mig i byen med en tegnet indkøbsseddel.

Kiksekage er et klart hit til jævnaldrende gæster. Der går totalt barndom i dem, og man udveksler erindringer om stemninger og oplevelser omkring denne luksusspise.

Det var vist ment som en spøg, da Arbejdermuseet for mange år siden åbnede, og serverede kiksekage i deres kaffestue. Men den sælges stadig dér, og det gør den også i Den Gamle Bys traktørsted Simonsens Have. Dette hermed som en serviceoplysning til de mænd, der ikke har så sød en kone som mig!

Nå ja, måske kan mænd også røre en kiksekage sammen – men husk at kiksene ikke må være runde!!

Epiphyllum oxypetalum og andre duftskyer

WP_20131127_005Det utrolige navn ovenfor er det officielle navn for en plante, der her i huset hedder “Aksel”. Der er den 20 årige “Store Aksel” på et par meters højde, der er forvist til mit kontor.

“Lille Aksel” har overtaget pladsen i havestuen, og her belønnede den os forleden med en meget sen blomst. De blomstrer i sommerperioden, og det er en overvældende duft, der kommer fra blomsten, når den springer ud mellem kl. 20 og 21. Det er en tør, varm og meget eksotisk duft, der går som bølger gennem stuen. Blomsten er omkring 16 cm i diameter, med en bund af lange støvdragere, og et stjerneformet støvfang på en tynd stilk, der svæver i midten af blomsten.

Planten har jeg fra min ven, der er sanger. Den skal være bragt til Danmark af Aksel Schiøtz omkring 1968, deraf mit navn til den.

WP_20131127_008

WP_20131115_003

En anden sær sukkulent har mere end 14 dage blomstret hver aften med tynde hvide blomster på et aks der er 80 cm højt.

Jeg ved ikke hvad den hedder, men har engang set den ind igennem et drivhusvindue i Botanisk Have.

Planten har helt runde “blade” der ligner grene. Det længste er nu 120 cm. Der kommer langsgående riller i bladene, når den er tør. Det sker også nu, hvor den bruger energi til de mange blomster og de små perler af sukkervand, der sidder ved hvert blomsteraks.

Planten har jeg fra Solveig i Ejby, og den er vel omkring 6 år gammel.

 

WP_20131116_005

Den tredie sukkulent, der blomster nu, kaldes “Ordensstjerne”.

Den jeg har er lugtløs og gudskelov for det. Jeg har tidligere haft en, hvor blomsterne var mindre og mere brunlilla. Den stank til gengæld , så den måtte sættes ud under blomstringen. Den kaldes også “Ådselblomst” og den tiltrak faktisk rigtig mange store spyfluer.

Den ildelugtende havde jeg fra husbestyrerinde Frk. Pedersen på Krogård i Hundie. Den ikkelugtende har jeg købt af en dreng langt ude af en grusvej i Vestjylland.

 

Og så lige Aksel i nærbillede.

WP_20131127_012

Høsttid og tomatmarmelade

2013 10 26_0043 -ok

Når efteråret trækker sit kolde spindelvæv over haven, er det også lidt en befrielse. Haven forventer noget af mig fra tidligt forår, men i september og oktober giver den tilbage. Dét kan også være et pres: “Se her, blomster, bær, frugt – gør noget – tag imod!”

Når man, som jeg, har et veludviklet forrådsgemyt, og et madmåikkegåtilspildegemyt, så giver det bare dårlig samvittighed at lade gaverne falde til jorden. Men jeg kan ikke indsamle, overkomme, snitte, opbevare, sylte og nedfryse det alt sammen. I år bar vores gamle pæretræ overdådigt, men de væltede ned fra 8 meters højde på én gang. Så der blev ingen kandiserede og spiritussyltede pærer i år. Vinteræblerne faldt med stormen.

Det samme gjorde kvæderne, men de falder på græs. Der skal nok blive til kvædebrød af nogle opsamlede – hvis de holder så længe. Tomaterne blev reddet ind, og de røde kogt til en god tomatsovs med løg og grønne krydderier, og derpå frosset ned i portioner.

De grønne tomater har jeg for første gang syltet. Dels hele med krydret sød eddikelage, og dels som marmelade. Det lyder mystisk, men jeg tog udgangspunkt i nogle opskrifter i et par bøger fra 1930’erne. Marmeladen er meget vellykket, og ikke så speciel i smagen, som man skulle tro. Faktisk er det en billig måde at “opformere” ingefær, og så er det ikke helt så stærkt som den engelske ingefærmarmelade. Jeg tilføjede nogle kvæder, og det gav en dejlig blandingsmag.

WP_20131112_007

1350 g grønne tomater, 3 pærekvæder, 7 kugler syltet ingefær i lage, ½ dl ingefærlage, 2 tsk. stødt ingefær, lidt citronsaft og 600 g lyst rørsukker.

Bemærk den snedige tragt til at få marmeladen i glassene og ikke udenpå: en afklippet eddikeflaske.

Havtorneland

WP_20130925_020k

Når man ser ud over de grønne klitter på denne årstid, blinker det orangegult fra de grågrønne havtornbuske. Det er helt utroligt, så store arealer der er fx syd for Lønstrup, eller ved Tannis og Tversted i Vendsyssel. Jeg har set efter hos Naturstyrelsen, om buskene regnes for invasive, men tværtimod anbefales de til plantning.

Omkring de nedlagte grusgrave ved Roskilde ses de også i stadigt større omfang, og langs motorvejene fx på Amager. Sidstnævnte sted er de øjenlyst, men næppe velegnet til plukning på grund af forureningen fra trafikken.

I klitterne ved Tversted klippede jeg de grene, der havde flest bær. Bærrene sidder inde på selve grenen, beskyttet af lange pigge og kamufleret af blade. Hjemme kom de i fryseren, og er sidenhen blevet ribbet af i frossen tilstand. Pokkers til pillearbejde – men det dufter vidunderligt.

Man kan købe en udmærket økologisk havtornemarmelade med pærer, så jeg ville ikke transformere mine anstrengelser til noget lignende. Istedet har jeg fremstillet frysetøj i sjove mål: 785 g. rå havtorn, 370 g. rørsukker og 600 g. skrællede pærer, der fik et opkog. Det hele blended og frosset ned i portioner. Jeg håber at c-vitaminerne holder sig, til jeg spiser frysetøjet i min morgenymer.  Pærerne er fra vores gamle træ, der bærer godt i år: Comte de Charneau.

WP_20130928_009Ok

Rævesovs

Laksemad_20130909_001

Jeg vil gerne dele denne opskrift, som jeg oprindeligt har fået af min mor. Hun brugte vist altid almindelig stærk sennep, og opskriften er som jeg fik den: med “husmodermål”

Et par store skefulde fransk sennep

En skefuld rørsukker, eller molasses hvis man kan lide den mørk

Et skvæt balsamico

En slat god olie

En masse frysetørret dild

– og så smager man sig selvfølgelig frem!

Agurketid

WP_20130829_004

Fire små frø kan give store agurkeplanter, og dermed agurker. Det viste sig at være nogle ret fjendtlige agurker med knopper og pigge, og samtidig lidt bitre, så en del er blevet konverteret til chutney eller relish.

Nr. 1)  Agurker 400 g, rabarber 100 g, frisk ingefær 130 g, 1½ dl eddike, sukker 150 g, topske gurkemeje, honningsennep 1 dl grov.

Nr. 2) Løg 4 stk, agurker 3 stk, rønnebærklaser 2 stk, 1 glas fiskesennep, 2 grene hakket lakridstagetes, honning, salt.

Agurkerne blev i begge tilfælde skrællet og skrabet for kerner. Dernæst er alt skåret småt, kogt godt igennem og tilsmagt.

 

Stikkelsbærfrysetøj

Den store stikkelsbærbusk, der forøvrigt er selvsået, blev plukket i går. Jeg plukker gerne bær på den måde, at jeg klipper gamle grene af, og sætter mig ved et bord og plukker. Så slår man to fluer med et smæk, og især med stikkelbær er det en fordel pga. tornene.

Nippearbejdet er det værste, men så er det godt at efterbehandlingen er så enkel. Jeg har i mange år smidt de grønne bær i blenderen, og bagefter rørt dem op med sukker: 250 g. sukker til 1 kg bær.

Derpå øser jeg mosen i engangskaffebægre, sætter dem i en æske og stiller dem i fryseren. Senere stables de med mellemlægspapir imellem, og lægges i plastposer. Så kan man tage et bæger op ad gangen. Frysetøjet tør hurtigt op pga. sukkeret.

Sukkeret og frugten forenes under frysningen i en helt ny smag, der er meget anderledes end den friske mos eller kogt syltetøj. Jeg elsker er par skefulde i min morgenymer, eller på varme vafler.

Brændevin

Perikon i blomst

Denne sommer har jeg haft prikbladet perikon i krydderurtehaven. De breder sig mere end villigt, og det blev til en stor dusk ved siden af den marokkanske mynte og oreganoen.

Jeg plukkede en håndfuld blomsterhoveder, og allerede efter en time i brændevin, var den røde farve trådt frem. Det bliver nok også den eneste krydderbrændevin, der sættes på flaske i år.

Vi har nemlig rigeligt til vores forbrug! Jeg har netop gennemgået og omhældt vores beholdning på rene flasker – vi har 28 forskellige, hvoraf nogle er mere end 15 år gamle.

Perikumsnaps
Bær og frugt:

  • Granatæble
  • Revling/sortebær
  • Hyld, hæg, hyben, tytte- og sortebær, Rold Skov 1997
  • Sandtorn, 1997
  • Sorte hyben, Storebælt
  • Japansk kvæde
  • Abrikos
  • Rønnebær, 2010
  • Stevnskirsebær, haven 2004
  • Paradisæble, Greve 2000
  • Slåen, Agestrup 1996
  • Blomme, 1993

Blomster:

  • Jomfru Marias sengehalm, Næsset 1998
  • Volverlej, Østerbølle Hede 2006
  • Soldug, Læsø 2007
  • Røllike
  • Perikum, haven 2013
  • Røllike, mjødurt, jomfru Marias sengehalm, Lerchenfeldt å 2011

Blade og frø:

  • Standmalurt,Læsø 2007
  • Rejnfan, 2006
  • Kvan, 2006
  • Skovmærke
  • Spansk kørvel frø

Nødder, rødder, mm.

  • Valnød, Svenstrup 1996 + Sæby 1999
  • Tormentilrod
  • Kalmus, Næsset 1998
  • Propolis