Kunst, krop og kuldegysninger

Jeg er blevet grundigt guidet og hjulpet af min niece Sissel med denne blog. Hun kan også altid hente noget hos Faster, denne gang var det illustrationer i diverse bøger – og så ham her. Hun ville gerne have nogle fotos, som hun måske kan bruge i et af sine værker: Video, installationer, performance eller tegninger. Se mere her

Kraniet har jeg fra dengang, jeg læste arkæologi. Jeg fulgte et kursus i knogleantropologi, hvor vi alle til slut fik et kranie med den betingelse, af vi behandlede det ordentligt. “Mit” var et af de bedste, der havde haft sin plads i undervisningsmaterialet på Antropologisk Institut. (Deraf fjedrene, der holder kæben på plads).

Det er en ca. 30-årig mand, langskalle og sandsynligvis fra middelalderen. Personens alder vurderer man udfra tænderne, samt graden af sammenvoksning og udglatning af suturerne i hovedskallens samlinger. Med stigende alder får vi alle længere knoglefremspring bag ørerne, samt en lille trekantet spids i nakken, hvor halssenerne hæfter på kraniet. Man kan generelt se forskel på kvinde- og mandskranier udfra øjenbrynsbuer, der er kraftigere hos mænd. Derudover er kæbebenets vinkel mere åben hos mænd, og panden mere skrånende (vigende). Så ved I det!

Jeg fik ham i 1974, hvor jeg netop havde læst Tolkiens “Ringenes Herre”. Jeg navngav ham derfor Hirluin Fagre, efter en af de faldne helte i den store krig mod ondskaben.

Reklamer

One thought on “Kunst, krop og kuldegysninger

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s