Valborgs dag – majløv og svaler

WP_20140501_011Foråret har været forunderligt tidligt og varmt, men med maj kom kulden så tilbage. Idag havde vi 10 grader – for tre dage siden 20 grader. Det går an, nu kan vi så regne med at nyde æbleblomsterne længere, de sprang ud i går. Pærerne kom for knap en uge siden, det samme gjorde gedeblad med sin stærke duft af nelliker, og majtræ og paradisæbletræ dufter også forunderligt mildt og sødt af forår. Når det er varmt går det for hurtigt: Blommer, slåen og kirsebær fik kun én uge på grund af varmen.

WP_20140501_002

Men bøgeskoven er sprunget ud, og for en sjælden gangs skyld kan man maje med bøgeløv: Hatten, majstangen, hjemmet, skolen eller kirken som man gjorde tidligere. Muligheden for, at hente majløv i skoven til Valborgs dag, er kun realistisk med års mellemrum. Men traditioner er sejlivede, og før kalenderreformen år 1700 var skoven sprunget ud til Valborgs dag. Vi fik skudt året 10 dage, og som bekendt er skoven altid sprunget ud d. 10. maj. Fester for vårens komme knyttede sig i det gamle landbosamfund til Pinse eller Valborg dag. Men majstang bruges idag kun på museumsgårde, ligesom bålafbrænding Valborg aften d. 30. april. Men det er nok fordi heksene er blevet både uniformerede og ensrettede, så de kun flyver til Sankt Hans. Se mere her.

WP_20140501_010 - Kopi

Svaleurt – i mangel af svale

Ved floden Spree i Köpenick syd for Berlin, så jeg en enlig svale d. 6. april. Idag var den så nået frem til os her i Ortved. En svale gør ingen sommer – men på eftermiddagens køretur i den grønne skov så vi endnu en!

Min yndlingssang fra skoletiden er “Storken sider på bondens tag”. Den sang vi den sidste dag før sommerferien på Rahbeksskolen. Selvom vi har mange fugle i og over vores have, forventer jeg ikke at se storke. Så hvad vi nu mangler, at få hjem fra de varme lande, er kun nattergalen og gøgen.

 

WP_20140501_022

Aftenudsigt mod søen, hvor gøg og nattergal holder til når de kommer

STORKEN SIDDER PÅ BONDENS TAG

Tekst: B. S. Ingemann, 1837

Melodi: C. E. F. Weyse, 1837

Storken sidder på bondens tag,
han ser over mark og enge.
Det bliver så dejlig en forårsdag,
nu kommer den favre tid, jeg vented’ så længe.

Storken klaprer på bondens tag,
og gøgen kukker i skoven.
Med majløv nu kommer skøn Valborgs dag,
nu stiger der pinseglans med sol over voven.

Storken flyver fra bondens tag,
han spanker i grønne enge.
Han kommer som gæst til skøn Valborgs dag,
han bringer den favre tid, jeg vented så længe.

Storken flyver til høsten bort,
han kommer igen ad åre.
Du sommerens gæst, dvæl ikke for kort!
Velkommen, du favre tid, jeg elsker så såre!

WP_20140501_020 WP_20140501_018

Nu blir’ aftnerne kølige og sene

Når det bliver september noterer jeg dagligt, om der stadig er svaler. Jeg fastholder også at vi sidder i lysthuset de aftner vejret tillader det. Når det er slut med svaler og lysthusaftner – så er efteråret for alvor over os.

Aftensteming i lysthuset - WP_20130906_046Denne sang dukker altid op i mit hoved, som en sørgmodig påmindelse:

Vejen hjem var meget lang, og ingen har jeg mødt,        nu blir’ aftnerne kølige og sene.                               Kom trøst mig nu min ven, inden alt er mørkt og dødt, jeg er pludselig ganske alene.                                Jeg mærked ikke førhen, at mørket var så sort, gik og tænkte på det som sku’ gøres.                                 Nu hviler mørket hos mig, som noget tungt og stort, det er næsten så mørket kan høres.                            Skynd dig min elskede, skynd dig at elske, dagene kortes minut for minut. Tænd vore lys inden mørket er hos os, snart er den lysende sommer slut.

(Tove Jansson, Birgitte Grimstads oversættelse – frit efter min hukommelse)