Grønne asparges og tarteletter

WP_20140510_19_53_08_Pro

Tarteletvugge

Der er grønne asparges i haven! Alle har lov til at være misundelige!         Man bukker sig ned, lader et par fingre køre nedefra og op, mens man prøver at knække den. Det er en dejlig sprød lyd, det giver – og mundvandet løber. Skær ikke grønne asparges af med en kniv, så får man let det træede med.

Efter nogen tid, hvor dagens høst nøje deles og gnaskes, får man lyst til afveksling. Forleden blev det til en særlig udgave af tarteletter.

 

OPSKRIFT

To plader frossen butterdej, der optøes og rulles lidt større

Pillet rygkød fra en kogt fransk økologisk kylling lægges på midten af dejpladerne

Grønne asparges placeret ovenpå

Et par skefulde økologisk Creme Fraishe 38 % midt på

Dejen foldes ind på langs og der lægges dobbelt ombuk for enderne.

Pensles med sammenpisket æg

Bages i varm ovn på 200 grader i 20-25 minutter.

 

Det tager tid med asparges. Man anlægger et bed med små planter i april – og så skal man bare vente i tre år! Men så kommer belønningen også dagligt fra slutningen af april til Sankt Hans. Dér stopper man og lader planten vokse op. Den er faktisk rigtig køn, især hvis man er uheldig at have fået hunplanter. De bærer smukke røde bær, men giver ikke så meget i foråret.

aspargesbille

Aspargesbille med kors på ryggen

Vi elsker vores krible-krablehave: “Mange hundrede arter kalder det deres hjem.”                   Men der er altså undtagelser, nemlig den smukke mønstrede aspargesbille, der ligesom liljebillen knuses, når den findes.

download

Den lakrøde liljebille

Rævesovs

Laksemad_20130909_001

Jeg vil gerne dele denne opskrift, som jeg oprindeligt har fået af min mor. Hun brugte vist altid almindelig stærk sennep, og opskriften er som jeg fik den: med “husmodermål”

Et par store skefulde fransk sennep

En skefuld rørsukker, eller molasses hvis man kan lide den mørk

Et skvæt balsamico

En slat god olie

En masse frysetørret dild

– og så smager man sig selvfølgelig frem!

Stikkelsbærfrysetøj

Den store stikkelsbærbusk, der forøvrigt er selvsået, blev plukket i går. Jeg plukker gerne bær på den måde, at jeg klipper gamle grene af, og sætter mig ved et bord og plukker. Så slår man to fluer med et smæk, og især med stikkelbær er det en fordel pga. tornene.

Nippearbejdet er det værste, men så er det godt at efterbehandlingen er så enkel. Jeg har i mange år smidt de grønne bær i blenderen, og bagefter rørt dem op med sukker: 250 g. sukker til 1 kg bær.

Derpå øser jeg mosen i engangskaffebægre, sætter dem i en æske og stiller dem i fryseren. Senere stables de med mellemlægspapir imellem, og lægges i plastposer. Så kan man tage et bæger op ad gangen. Frysetøjet tør hurtigt op pga. sukkeret.

Sukkeret og frugten forenes under frysningen i en helt ny smag, der er meget anderledes end den friske mos eller kogt syltetøj. Jeg elsker er par skefulde i min morgenymer, eller på varme vafler.