Nordenfjords

WP_20140916_18_18_25_Pro

Tversted ligger ved Tannisbugt på “issen” af Vendsyssel. Her går kysten øst-vest, og mange små og store åer og bække løber nærmest ud i sandet. Her er grå klitter med havtorn og vilde roser, spredte sommerhuse der putter sig mellem klitterne – og et af dem havde vi igen i år lånt af en god veninde. Fem dejlige dage med sol og østenvind midt i september.

WP_20140916_17_02_42_Pro

Fisk! proklamerede jeg en aften, og næste formiddag kørte vi til Hirtshals og købte en stor pighvar. Uden hoved og finner fyldte den alligevel den største stegepande helt ud. Det var et herligt dyr, serveret med kartofler, smør og hakket persille. Det var iøvrigt et dejligt gensyn med Hirtshals, som vi sidst så i “Klumpfisken”.

pighvar

Stella viste sig fra sin bedste side, hun holdt sig tæt på huset – faktisk meget tæt. Som andre sommerhuse var dette også skjul for nogle mus. Stella sørgede for at trampe og bide alt græs væk fra soklen, og havde dertil en trampesti omkring huset i en afstand af 1,5 meter. Længere gik hun ikke væk mellem klitterne, uden at vi var med. Hun blev belønnet den sidste morgen og fremviste stolt en stor fed mus, hun lige havde gnasket lidt på maven. Hun havde iøvrigt gravet efter en del mosegrise langs og i bækkene, uden held.

WP_20140916_18_44_49_Pro

Fixerbillede: Find Stella

De lange ture var feriens højdepunkter, forskellige steder med forskellige landskaber. Her fik Stella afløb for mange interesser, omend hun var i snor. Skagerak eller åløb holder hende ikke tilbage. Jeg fik klippet en posefuld havtornbær, der nu venter i fryseren.

WP_20140917_11_18_58_Pro

Klumpfisken

klumpfisk foto wikipediaEr identiteten bundet op på det arbejde man har, på det lokalsamfund man lever i, på den familie man er en del af eller selv har skabt? Det er vigtige spørgsmål i det moderne liv.

Men hvad sker der, hvis man er “bagud”, hvis dét der har fyldt ens liv forsvinder: Ægtefællen, livsgrundlaget. Hvad hvis ens faglige viden ikke længere er efterspurgt? Hvis man har levet for at arbejde, og istedet skal arbejde for at leve.

Man behøver ikke være fra Vandkantsdanmark for at se filmen Klumpfisken. Hovedpersonen Kesse er godt nok fisker, en af de få med egen båd, én medhjælp og rent mel i posen. Fiskermiljøet er eksotisk, men sådan fremtræder det ikke i filmen. Det er en af de fineste og ærligste skildringer af af et lille samfund, en ærlig mand og tidens ubønhørlige kværn, der kræver omstilling, omstilling, omstilling, og kan man ikke det, bliver man suget ned.

At svømme stoisk rundt og ignorere omverdenen er kun for klumpfisk, der iøvrigt udelukkende lever af gopler.

Man taler vendelbomål i filmen, men i de vigtigste scener taler man “fint”, så alle kan være med. Se filmen, den er varm og dejlig, morsom og alvorlig. God fornøjelse.klumpfisken