Brikbånd

WP_20130721_003

Langt om længe fik jeg gjort et brikbånd færdigt, der havde siddet på den lille båndvævestol i flere år. Båndet som sådan er ikke interessant, det blev kun sat op for at illustrere teknikken til en udstilling.

Jeg har det med brikvævning som med at køre på cykel. Der kan godt gå lang tid imellem, og alligevel ligger det nærmest i fingrene (benene).

Mit første brikbånd sidder på min mors skab. Hun kan trække i det for at åbne en skabsdør.

Det vævede jeg i juni 1970 i Lejre Forsøgscenter, hvor jeg var sendt hen i erhvervspraktik. På en uge lærte jeg mange forskellige ting, som jeg sidenhen med jævne mellemrum har dyrket, eller på anden vis har haft glæde af at kunne: Spinde, brikvæve, spjældvæve, flette brede bånd, sprange, plantefarve – alt sammen hos den uforlignelige Ninna Rathje.