Sundkøbing om søndagen

Kirken er kun lige påbegyndt, så søndagsmesse var der ikke noget af. Men i resten af Sundkøbing ved Guldborgsund havde vi en oplevelsesrig og interessant dag: Folkeliv, våbendemonstration, blideskydning, turneringsøvelser, og en masse spændende helheder og detaljer fra perioden omkring år 1400.

Vi er imponeret over den udvikling, som Middelaldercentret har gennemgået. Der er ganske langsomt kommet nye huse til, og alt virker utroligt ægte og korrekt udført. Nu kan man også se huse af den “nye” bindingsværkteknik, ved siden af de mere ydmyge og gammeldags bulhuse. Jeg tvivler ikke om, at det alt sammen er velunderbygget historisk. Men på en blæsende dag, var det nu påfaldende så lidt læ eller snarere ly husene gav. Det skyldtes selvfølgelig at flere af husene blot har skodder og ingen form for vinduer, så for at gæsterne kan se noget, er alle døre, lemme og skodder åbne. De finere huse har lærred udspændt på rammer mættet med talg eller tran i vinduesåbningerne, og vi så også tyndtslebne hvide skind (pergament) og blæreskind. Bulhusene har 10-20 år på bagen, og træet er krympet og har slået sig. Der er derfor mange steder store revner, og vinden peb ind. Jeg vil mene, at middelalderens folk nok kunne stoppe sådanne revner. Går man på frilandsmuseer i Sverige kan man se allehånde materialer brugt fx bark, mos, ler og halm. Jeg har altid været en arg bekæmper af  “primitivitetshistorie”, og denne detalje stak lidt.

Det er en fornøjelse at se indbyggerne i Sundkøbing. Her er lagt en helt stringent linje med påklædningen i uld og hør. Man kan se forskel på en købmands-madamme og en tjenestepige alene på farverne, men også på snit og kvalitet i tøjet.

Her er ikke plads til piercinger og tatoveringer, briller og andre unoder, når folk er “i arbejde”. Jeg spurgte ikke nogen om trusser, tandproteser osv. – dét der ikke ses, har ingen ondt af. Der var mange spørgsmål jeg godt ville have stillet angående dragterne, men jeg kan jo selv gå til kilderne. De væve der stod et par steder, var jeg ikke helt enig i, men jeg husker måske forkert. Klædet dragterne er syet af er smukke, ligegyldigt hvilken væv de kommer fra.

For os var det en spændende opfølgning på middelaldermarkedet i Ringsted. Hér var mange århundreder blandet sammen både dragtmæssigt og håndværksmæssigt, men det var jo også “fritidsmiddelalderfolk” fra alle hjørner af landet – og udlandet, så arrangørerne må vælge mellem mangfoldighed eller mangel.

De frivillige er også dem der bærer Middelaldercentret, men her er ingen historiske kompromisser. Hver ting til sin tid. Nyd et marked et eller andet sted, og tag derefter til Sundkøbing og se den fagligt korrekte “vare”.