En aften i året 1219

Valdemar Sejr kalder til korstog mod hedningene i øst, og snart falder Dannebrog ned fra himlen i slaget ved Lyndanisse. Det var rammefortællingen omkring middelalderfestivalen i Ringsted, der forløb over afvigte weekend. Rammerne iøvrigt er noget nær det perfekte: Sankt Bendts Kirke, hvor Valdemarerne ligger begravet, Klosterlunden, parken syd for kirken, hvor Benediktinerklostret lå, og hvortil kirken oprindeligt hørte. Begge beliggende i Sjællands gamle centrum Ringsted.Flagkastere

Vi fik en herlig og festlig oplevelse fredag aften, mens solen sank og sendte sine røde stråler over parken og til sidst på kirkens spir. Der var en italiensk trup Fornovo Taro, der ekvilibristisk kastede faner, under musikalsk ledsagelse af trommer og horn. Der var ridderturnering og kamp, med flotte heste i scabarak og riddere i  rustning. Der var velsmagende middelaldermad til salg i flere boder, øl, mjød og Luthendrank. Lerkrusene kom med hjem, formedelst 50 kr. Der var et hav af boder med alskens husflid til salg, og vel at mærke i hvide lærredstelte. Vi overværede en koncert i kirken, og et historisk optrin hvor Valdemar Sejr med fru Bengerd overværede en forbøn forud for korstoget. Det myldrede med ældre nonner, og unge flanører med hængerøv, myndige koner og barske herrer, og alle i ret flotte dragter i uld og hør. Dragternes alder var ikke alle præcis 1219, men da der var utallige gæstegrupper på besøg, afspejlede det sig også på dén måde. De, der har et fritidsliv som “middelaldermenneske”, har fokuseret på en bestemt periode af den 500-år lange periode. Helheden fungerede, der var rigtigt mange aktive, og rigtigt mange gæster!

Der er sket meget med kvaliteten på den slags levendegørelse af historiske perioder i de ca. 30 år, de har floreret. Jeg husker med gru de selvbestaltede “Vikinger” der tilbød sig til museerne tilbage i 1980’erne. Man måtte sluge nogle kameler sammen med gummiskoene, halmballerne, og de frimodigt udtænkte dragter og tilbehør. Men så kunne man også divertere sine museumsgæster med løsslupne kvinder, snotunger og mænd der gik virkelig bersærk og væltede telte.

Indrømmet, jeg har holdt mig væk fra byernes vikinge- og middelaldermarkeder, for ikke selv at gå bersærk over uhellige blandinger af lokale handelsstandsforeninger, fribyttere i forklædning, og museer der kæmpede en umulig kamp for blot en smule “sandhed” og formidling af den “ægte”historie.

Men jeg har jævnligt besøgt Lejre forsøgscenter (nu kaldet Sagnlandet) og Middelaldercentret ved Guldborgsund, og de har vel været medansvarlige for den stigende interesse for at gøre tingene ordentligt. Dragterne har altid været min kæphest, sammen med maden og husgerådet. Selvfølgelig var der også her i Ringsted mange skjulte maskinsømme i ulddragterne, men ikke noget en håndsyet stikning på retsiden ikke kunne rette op på. Brillerne vænner man sig til, de fleste folk viser jo også et perfekt hvidt smil med masser af tænder! Da jeg for 40 år begyndte på folkedans, var der folk vi kaldte “dragtpolitiet”. De håndhævede dragternes korrekte fremstillingsteknik, sammenstilling og fx retten til at bære briller eller ej. Jeg provokerede og kom med neglelak og makeup der matchede min dragt. Men jeg blev iøvrigt også også passet op, fordi jeg bar en Læsødragt: “Den må du ikke bære, jeg kender dig ikke – du er ikke fra Læsø”. Så for mig er det en gammel diskussion: Leg eller alvor, kopi eller konstruktion. Middelalderfestivalen i Ringsted fremhævede i sin præsentation i pressen at man legede, og på mandag går alle på arbejde igen. Fint motto.

Men selvom det var leg, så var det i sandhed også et logistisk projekt af dimensioner. Det er Historiens Hus Ringsted (arkiv og museum) der er hovedansvarlige for festivalen, og jeg er ret sikker på at min navnesøster dér har holdt tømmerne. Hun kunne såmænd have vundet slaget ved Lyndanisse uden flagtricket. Sankt Bendts

Advertisements

One thought on “En aften i året 1219

  1. Jeg var jo heldig at være med på besøget på middelaldermarkedet og nød det. Det var spændende at se teltenes indhold i “beboelsesafdelingen”, hvor der var fine opstillinger af forskellige senge, kister og andet, man tog med sig til ridderturneringerne – og vel også på korstogene. Så fik jeg også set Sankt Bendts Kirke både udvendigt i de flotte rammer og indvendigt til sangen.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s