Pindsvin og orm i paradiset

Paradiset eller klausuren er et par af betegnelserne for vores have. Den er også zoologisk, selv om vi sikkert kun kender en brøkdel af indbyggerne. Pindsvin har vi fx ikke set i årevis, men har nok haft vores anelser om deres tilstedeværelse udfra efterladenskaber, der var for små til besøgende katte.

pindsvin

Forleden var gemalen på sin aftenlige ormejagt, udstyret med et par gaver fra min afskedsreception: Et fliserensejern og en “Little Sun” (solcellelygte udviklet til lektielæsning for afrikanske børn). Orm er vores ned-sættende navn for de brune iberiske snegle.     Han blev meget glad for at møde et par jagtvenner, nemlig et pindsvinepar på aftentur. Da han havde hentet kameraet var den ene forsvundet, men den anden lod sig venligt tage af. Efter sigende er pindsvin effektive sneglejægere. Men de skelner næppe mellem de “onde orm” og så de sorte skovsnegle, leopardsneglene, hussneglene og vinbjergsneglene.

Som min gamle mor sagde idag, da hun så pindsvinefotoet: “Egentlig sjovt, at man synes de er så søde med alle de pigge”.  Det skyldes selvfølgelig deres små snuder og poter, og så alle de gengivelser, man har set i sin barndoms bøger.

Som 11-12-årig fandt jeg engang et pindsvin, hvis ene øje var skadet. Jeg holdt den i en papkasse i omkring en uge, og gravede efter regnorm til den. Jeg lånte nogle arbejdshandsker af far, og lærte at løfte den uden at blive stukket. En morgen havde den væltet kassen og var gået sin vej – den var vel blevet rask, trøstede jeg mig med.

 

Reklamer

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s