Foråret har været forunderligt tidligt og varmt, men med maj kom kulden så tilbage. Idag havde vi 10 grader – for tre dage siden 20 grader. Det går an, nu kan vi så regne med at nyde æbleblomsterne længere, de sprang ud i går. Pærerne kom for knap en uge siden, det samme gjorde gedeblad med sin stærke duft af nelliker, og majtræ og paradisæbletræ dufter også forunderligt mildt og sødt af forår. Når det er varmt går det for hurtigt: Blommer, slåen og kirsebær fik kun én uge på grund af varmen.
Men bøgeskoven er sprunget ud, og for en sjælden gangs skyld kan man maje med bøgeløv: Hatten, majstangen, hjemmet, skolen eller kirken som man gjorde tidligere. Muligheden for, at hente majløv i skoven til Valborgs dag, er kun realistisk med års mellemrum. Men traditioner er sejlivede, og før kalenderreformen år 1700 var skoven sprunget ud til Valborgs dag. Vi fik skudt året 10 dage, og som bekendt er skoven altid sprunget ud d. 10. maj. Fester for vårens komme knyttede sig i det gamle landbosamfund til Pinse eller Valborg dag. Men majstang bruges idag kun på museumsgårde, ligesom bålafbrænding Valborg aften d. 30. april. Men det er nok fordi heksene er blevet både uniformerede og ensrettede, så de kun flyver til Sankt Hans. Se mere her.
Svaleurt – i mangel af svale
Ved floden Spree i Köpenick syd for Berlin, så jeg en enlig svale d. 6. april. Idag var den så nået frem til os her i Ortved. En svale gør ingen sommer – men på eftermiddagens køretur i den grønne skov så vi endnu en!
Min yndlingssang fra skoletiden er “Storken sider på bondens tag”. Den sang vi den sidste dag før sommerferien på Rahbeksskolen. Selvom vi har mange fugle i og over vores have, forventer jeg ikke at se storke. Så hvad vi nu mangler, at få hjem fra de varme lande, er kun nattergalen og gøgen.
Aftenudsigt mod søen, hvor gøg og nattergal holder til når de kommer
STORKEN SIDDER PÅ BONDENS TAG
Tekst: B. S. Ingemann, 1837
Melodi: C. E. F. Weyse, 1837
Storken sidder på bondens tag,
han ser over mark og enge.
Det bliver så dejlig en forårsdag,
nu kommer den favre tid, jeg vented’ så længe.
Storken klaprer på bondens tag,
og gøgen kukker i skoven.
Med majløv nu kommer skøn Valborgs dag,
nu stiger der pinseglans med sol over voven.
Storken flyver fra bondens tag,
han spanker i grønne enge.
Han kommer som gæst til skøn Valborgs dag,
han bringer den favre tid, jeg vented så længe.
Storken flyver til høsten bort,
han kommer igen ad åre.
Du sommerens gæst, dvæl ikke for kort!
Velkommen, du favre tid, jeg elsker så såre!
Ja, så kom gøgen – to dage efter jeg skrev indlægget. Nu tæller jeg “hvor mange kys og leveår”
Det er nu en herlig årstid. Mere og mere blomstrer og dufter, samtidig med at fuglene gør alt for at fylde luften med vellyd. Lige i dag og specielt her til aften giver regnen en ekstra duft af friskhed efter den lange “tørke”.