Hermelin

hermelinEt par dage før sneen faldt, så jeg en hermelin i haven. Det stakkels dyr var alt for synligt med sin hvide pels på de brune blade, og et par skader fulgte den tæt. Hermelinen kom op nede fra Mindet, og løb i sjove bugtende spring ud i tykningen  5-6 meter væk – skarpt forfulgt af skaderne.

Jeg har aldrig set en hermelin før, men husker fra skolen den utrolige oplysning, at den skiftede fra hvid vinterpels og til brun sommerpels. Men ikke nok med det, den skiftede også navn til lækat. Jeg kender den i udstoppet form, og kender også størrelsen fra en lille bælg, jeg nu har fundet frem fra mine gemmer. Jeg mener at jeg har bælgen fra en af mine bedstemødre, men desværre er det meste af halen væk, og dermed også den karakteristiske sorte halespids.

Det lille rovdyr er slankt og ca. 20-25 cm langt i kroppen – hannerne er størst. Halen er op mod 10 cm lang. Den slags oplysninger kan være svære at tolke, for når jeg måler min lille bælg, så er den 25 cm fra halerod til om med halsskindet. Det ser ud til at den er pelset lige bag ørerne. Altså et ret langt dyr, især fordi den er så tynd, nemlig kun 8 cm i diameter.

helgenerHermelinskåbe – alene ordet klinger af eventyr. Det er ikke uden grund, for hermelin var for kongelige. Det bestemte i alt fald den engelske konge Edward d. III, der regerede fra 1327-77. De hvide hermelinskind kom kun fra Skandinavien og Rusland, og de var dermed meget sjældne og kostbare. Den engelske adel havde måske nok midlerne men ikke tilladelsen.

I Danmark kender vi hermelinskåben fra Rigsvåbnet, og ikke mindst fra diverse kongelige portrætter, især i 16- og 1700-tallet. Dronninger og prinsesser kunne også have hermelinsbesætning på deres kjoler. Hermelinskindene blev altid syet sammen så halerne hang frit. Når man sammenholder det med, at skindene er utroligt tynde, smalle og med meget tyndt hårlag, ja så blev et foer meget hurtigt slidt i stykker. Men det forhøjede jo kun værdien af en sådan klædning. Slidstærke klæder var for almuen.

Ute

Den ældste gengivelse af en kåbe med hermelinfoer, har jeg set i Tyskland. Det er den smukke Ute, der står på en søjle ved siden af sin brutale mand i kirken i Naumburg. Figurerne er fantastisk livagtige, i naturlig størrelse og bemalede – og så er de helt tilbage fra ca. 1250. Man ser skindene med sort plet nede midtfor i fruens kåbe.

 

Hermelinkåben er stadig et kongeligt symbol. Det kunne man se i 2013 ved kroningen i Holland. Jeg synes nu halerne ser for store ud – nærmest som indfarvede minkhaler?kroning 2013 nr 2

 

Advertisements

One thought on “Hermelin

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s