NÃ¥r det bliver september noterer jeg dagligt, om der stadig er svaler. Jeg fastholder ogsÃ¥ at vi sidder i lysthuset de aftner vejret tillader det. NÃ¥r det er slut med svaler og lysthusaftner – sÃ¥ er efterÃ¥ret for alvor over os.
Denne sang dukker altid op i mit hoved, som en sørgmodig påmindelse:
Vejen hjem var meget lang, og ingen har jeg mødt,     nu blir’ aftnerne kølige og sene.                Kom trøst mig nu min ven, inden alt er mørkt og dødt, jeg er pludselig ganske alene.                 Jeg mærked ikke førhen, at mørket var sÃ¥ sort, gik og tænkte pÃ¥ det som sku’ gøres.                 Nu hviler mørket hos mig, som noget tungt og stort, det er næsten sÃ¥ mørket kan høres.               Skynd dig min elskede, skynd dig at elske, dagene kortes minut for minut. Tænd vore lys inden mørket er hos os, snart er den lysende sommer slut.
(Tove Jansson, Birgitte Grimstads oversættelse – frit efter min hukommelse)
Åh ja, Mummi-sangen som er så smuk! Hørte den i går på svensk radio, hvor den er “fast inventar” på hösten. KH Carsten
Den 08/09/2013 kl. 22.00 skrev Anette Tonn-Petersen :
> >
Den må jeg sende videre til Birgitte. Håber det er ok. Kh Annette
Sendt fra min iPad
Den 08/09/2013 kl. 22.00 skrev Anette Tonn-Petersen :
> >
Høstvisen var på den første LP-plade jeg selv købte.