Bo hos Birgittasøstrene

Vi har for tredie gang været i Vadstena, hvor man stadig kan se Den hellige Birgittas første kloster og klosterkirke. Denne gang lykkedes det at få værelse i det moderne Birgittaklosters Gästhem. Det kan anbefales varmt.

Vi fik et værelse med udsigt over Vätteren, med håndvask, hyggelige ældre arvemøbler og senge med udmærkede madrasser. Der er et par opholdsstuer, ligeledes med ældre møbler, masser af bøger, men også et stort fladskærms-TV. Et tekøkken med køleskab samt vaskemaskine gør det muligt at opholde sig i længere tid. Man kan tilkøbe alle måltider, men morgenmaden er med i prisen. Gæsterne sidder i en todelt spisestue ved mindre borde, og den vagthavende søster bestemmer hvor! Vi havde et par gode måltider med to norske og to svenske damer. Maden er enkel, endog økologisk – og der blev ikke bedt bordbøn (det var jeg lidt skuffet over).

Det er komfort på et helt andet plan end hoteller. Der er ingen leflen for gæsterne (og deres pengepung) men derimod venlig gæstfrihed. Det er som at besøge en ældre tante.            

Man er velkommen til alle tidebønner i klostrets kirke, samt til messerne, men det er ikke noget krav. Den moderne kirke er iøvrigt meget smuk.

Birgitta er et spændende bekendskab, svensk, adelig, gift frue med 8 børn, der fik visioner og pavelig godkendelse af en ny klosterorden for kvinder og mænd. Hun levede fra 1303 til 1373, det første kloster blev indviet 1384, hun blev helgenkåret 1391 – og i 1999 udnævnte paven hende til Europas skytshelgen.

I Danmark opstod byerne Maribo og Mariager om birgittinerklostre. Begge kirker er tættere på Birgittas ideal, end kirken i Vadstena. Her har ufølsomme arkitekter i slutningen af 1800-tallet banket den indvendige kalkpuds af, og forsynet vinduerne med kulørte billeder. Især i Maribo fornemmer man den oprindelige kirke, som Birgitta ønskede den.

I Maribo indviedes i 2006  et nyt Birgittakloster, der også har gæstehjem.

Reklamer

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s